En gave fra gode venner

En knallert har aldrig stået øverst på min ønskeliste, siden netop dét ønske blev opfyldt som 16-årig.
Jeg har aldrig talt med venner om at eje eller vedligeholde en knallert. Og jeg har aldrig drømt om lange opslidende ture i regn og blæst på en alt for lille knallert, der på ingen måder er bygget til mine 200 cm. .

Men der stod jeg på min 40 års fødselsdag. Beriget med en drønflot nyrestaureret knallert som gave fra en gruppe meget gode venner.

Så jeg startede det forår med at køre knallert igen efter 20 års pause. Små ture rundt i København. 20 kilometer ud af byen til mine forældre. Og længere heldagsture til venner i sommerhus. Alt imens jeg fik flere og flere tanker om at tage på en længere tur i løbet af sommerferien: At køre Danmark Rundt på knallert.

Knallerten: 1994 Vespa Piaggio Ciao
Knallerten er en Vespa Piaggio Ciao fra 1994. Ej at forveksle med en Puch Maxi. Bælte-drevet og uden batteri. Med en benzintank, der når den er helt fyldt rummer 2,8 liter. 17 tommer hjul. Og en 49 kubikcentimer luftkølet totakts-motor.

På gode dage i medvind kører den 35 km/timen. Den er udstyret med pedaler, hvis du løber tør for benzin.

Jeg fik den komplet nyrestaureret. Pænt malet og med en speciallavet fodstøtte.

Forberedelser

Hvis 1,700 kilometer på en gammel knallert bare tilnærmelsesvis skulle blive en succes var en eller anden form for planlægning nødvendig. Jeg traf beslutningen om at køre turen i april, så havde reelt set ikke mere end to og en halv måned til planlægning.

Hvor skulle jeg hen?

Jeg legede med tanken om at holde et tema for turen. Skulle jeg besøge alle domkirker? Skulle jeg gennem Danmarks 20 største byer? Skulle jeg på landet eller til vandet?

I dialog med venner og i særdeleshed min far, blev rammerne for den bedste tur baseret på køreture langs kyster og hav, masser af øer og færgeture.

(Billede: Ændres til forberedelse)

Overnatninger

Tidligt i processen havde jeg en drøm om at medbringe telt – primært for at have friheden til flere omveje. Men jeg indså hurtigt at telt, underlag og sovepose ville fylde og veje alt for meget på en lille knallert.

I stedet begyndte jeg at fortælle om min tur til alle og enhver. Og flere døre åbnede. Jeg fandt masser af husly hos venner og bekendte på ferie. Hos venners forældre og hos min søsters venindes svigermor. Ud af 19 overnatninger endte jeg med blot at betale for de fire. Resten var dækket af venner og deres familier.

Mekaniske fejl og uheld

Jeg har aldrig skruet på motorer eller leget med eketriske systemer. Knallerten er ualmindeligt simpelt bygget op, men med mere end 20 år på bagen, vidste jeg også, at der var risiko for, at noget ville gå galt.

Så jeg fandt en god knallertmekaniker. Michael fra Kastrup. Jeg var ude hos ham nogle gange. Han hjalp mig med at få min knallert køreklar. Han fixede alt hvad der kunne fixes. Viste mig alle hans tricks. Samlede de reservedele jeg skulle have med. Og sendte mig afsted med krydsede fingre.

En pakket mælkekasse

At pakke i en grøn mælkekasse ville være en selvfølge. Og en fin måde at begrænse hvor mange ekstra kilo, der skulle flyttes af rimelig beskeden motorkraft.

Mælkekassen blev pakket med følgende:

• Almindeligt tøj til et par dage.
• Varm tøj til en relativ kold og blæsende sommer.
• Regntøj
• Et tæppe
• Værktøj, reservedele, lappeskum og en liter benzin (pakket i separat taske.

Undervejs ville mælkekassen yderligere være pakket med en flaske vin til mit næste værtspar. Og cirka halvvejs på turen skulle det vise sig, at der nu også skulle være plads til en solbærbusk – en gave fra en vens onkel, der nu står i min kolonihave.

Den endelige tur

Da alt var planlagt, Roskilde Festival vel overstået og de værste tømmermænd havde lagt sig, var der nu blot tilbage at tage afsted 15. juli 2015. Hvis alt gik efter planen, ville jeg være tilbage i København igen den 2. august.

Den oprindelige tur så ud som på kortet, men skulle vise sig at blive forlænget med flere omveje undervejs.

Dag 1: København – Rågeleje 👉🏽